RSS Feed

Author Archives: sejlerpigen

Tomatkoncentrat af egne tomater

Efter en god høst af frilandstomater, kunne jeg godt tænke mig, at lave tomatkoncentrat af dem, en pasta der kunne bruges til familiens elskede hjemmelavede fredagspizza – men ved at blende dem, bliver det mere en suppe, end en pasta, fordi der er alt alt for meget vand i.

– Hvis jeg kogte det ind, ville det tage lang tid, jeg ville skulle holde øje med det og en del af smagsstofferne ville fordampe sammen med væsken…

– Hvis jeg lod det dryppe igennem en si, ville en masse af smagsstofferne forsvinde sammen med væsken…

– Hvis jeg lod det dryppe igennem et frugt-klæde, ville det tage ualmindeligt lang tid, fordi porerne i klædet ville blive stoppet af den tykke tomatsaft, og jeg ville kunne blive nød til, at røre/skrabe i det og måske skifte klæde, med tab af en del af massen…

Tænke tænke…..

Som naturfaglig lærer har jeg mange gange, arbejdet med temaet “Vand” og ladet børnene lave øvelser hvor de skulle rense mudret vand, så det næsten blev drikkeligt – og tænke, at jeg vel i grunden, kunne bruge samme metode til, at skille vandet fra “tomatsuppen”, så der kun er tyk koncentreret tomatpasta tilbage.

Som tænkt – så gjort 🙂

Efter at have blendet tomaterne, kogte kogte jeg den fremkomne “tomatsuppe” op, skoldede en godt skyllet engangs klud, gjorde kluden godt våd, foldede den to gange og lagde den hen over kanten på kanden hvori jeg havde tomatsuppen, stillede suppen op på en gryde og lod den del af kluden der hang ned over kanten på kanden med suppe, hænge ned i en skål, så det vand der skulle skilles fra suppen, kunne løbe dérned.

Det blev en succes! 🙂 Der forsvandt 600 ml vand ud af den liter tomatsuppe jeg startede med – på kun en time – og efterlod 400 ml tyk koncentreret tomatpasta, lige til at dele,  fryse ned efter et opkog – og bruge sammen med div. krydderier på en hjemmelavet pizzabund 🙂

Det bedste alternativ – indkogning –  ville have taget meget meget længere tid, der ville være gået smagsstoffer tabt og det ville have kostet mere i strøm…

Her er billeder fra eksperimentet:

hjemmelavet tomatpasta

Opstilling af eksperiment med at adskille vandet fra blendede tomater til en tomatpasta – efter

Opstilling af eksperiment med at adskille vandet fra blendede tomater til en tomatpasta - før

Opstilling af eksperiment med at adskille vandet fra blendede tomater til en tomatpasta – før

Reklamer

Vask af Ikea sofa, hvid Karlanda betræk

Karlanda sofaOBS! Hvis du eksperimenterer med at vaske dit sofabetræk, er det på dit eget ansvar!! 🙂

Min datter og jeg var rimelig ærgerlige over, at vores hvide sofa slet ikke var så hvid længere – for med et ran af børn der elsker at lave lektier i den, en hund der elsker at putte i den og to katte der kæmper med hunden og hinanden om, at få en plads i sofaen, er det jo totalt umuligt at holde en hvid sofa hvid.

Ret hurtigt fandt jeg ud af, at alt betræk, altså også dét på selve sofarammen, kunne tages af – men desværre fandt jeg også ud af – ved at læse infosedlen der sidder i ryggen af sofaen, at man IKKE kan vaske betrækket, og fandt desværre også ud af, at et ny betræk som minimum koster 1.500,- kr. Skulle jeg sy et nyt, ja så ville det koste omkring 600,- kr hvis jeg vel at mærke, genanvender lynlåsene.

Nå!

Men hvis jeg skulle sy et betræk, kunne jeg jo sådan set lige så godt forsøge med at vaske det oprindelige – og som sagt så gjort!

Her er min fremgangsmåde:

  • Vask først et pudebetræk, for at afprøve og se forskellen – og derefter max. to pudebetræk ad gangen, og selve sofabetrækket separat.
  • Vask med flydende vaskemiddel til hvidvask der kan vaske rent ved 30 grader.
  • Vask med et program for finvask på 30 grader, men slyng det evt. en gang separat hvis finvaskeprogrammet nedsætter hastigheden når den centrifugerer.
  • Brug lidt ekstra vaskemiddel end anbefalet i forhold til dit vands hårdhedsgrad, da for lidt vaskemiddel gør stoffet gråt .
  • Læg Vanish White pulver ind i tromlen inden betrækket lægges ind, brug et helt mål.
  • Brug evt. skyllemiddel i skyllemiddelskålen.
  • Yderst vigtig: Lad betrækket tørre en smule hængende eller liggende over stole der ikke smitter af (!). Hvis du lader betrækket tørre for længe, krymper det så du vil få svært ved at krænge det over puderne eller sofaen!
  • Yderst vigtig: Når betrækket har dampet det værste fugt væk, men stadig er fugtigt, trækket du det over puden / sofaen og stiller puden eller sofaen, så den har mest mulig luft omkring sig. Der må IKKE være puder eller andet i sofaen når den tørrer!
  • Forvent at din sofa er noget mere modtagelig for snavs når du har vasket den, da sofaen formentlig har været imprægneret fra forhandlerens side.

IMG_6259

Her er et billede af forskellen på to betræk. Billedet er elendigt, men vi fik en     KRIDHVID sofa, og fattede slet ikke, at vores sofa havde været SÅ snavset – eller også har vi måske vasket noget farve ud 🙂 det er ikke til at sige, men resultatet af eksperimentet var en SUCCES! 🙂

Igen: Denne fremgangsmåde for vask af sofabetræk er på dit eget ansvar!!

Æblemost med saftcentrifuge – for dummies og andet godtfolk

Æblemost med saftcentrifuge – for dummies og andet godtfolk

I min have vokser fem æbletræer – der er mindst tre forskellige sorter, men jeg aner ikke hvilke. Det er gamle træer, sikkert alt for høje, men de bugner af frugt.

I år jeg har anskaffet mig en saftcentrifuge – af dén type der kan tage hele æbler – for at kunne undgå for meget vand i mosten, sådan som der kommer når man bruger en saftkoger. Bruger man en saftkoger, er det forøvrigt ikke længere most, da der er tilsat vand. Du kan læse mere om forskellen hér.

Når du anskaffer dig en centrifuge, skal du gøre op med dig selv, hvad du skal bruge den til, for der er stor forskel på hvor mange watt maskinerne er født med, d.v.s. hvor stor kraf maskinen har. Jo større watt, jo større kraft, men også dyrere i el-forbrug. Når du vil lave most med en centrifuge, skal du være opmærksom på, at mange æbler er ret hårde, og derfor kræver en kraftig maskine, især hvis du ønsker at lave most uden at skrælle skrællen af og fjerne kernehuset. Jeg har to, en gammel model der kun kan tage små stykker frugt, og som kun er på 250 watt – og så dén jeg har købt i Aldi i foråret, den er på 500 watt, og det er knapt nok. Men det er den sidste jeg bruger til at lave most med.

Når du skal lave frisk most, skal du være opmærksom på to vigtige punkter:

  • Undgå æbler med råd, orm og mug fordi æbler med dette, kan indeholde mycotoxinen Patulin. Du kan godt bruge æbler med friske stødmærker.
  • Være yderst omhyggelig med hygiejnen, så du ikke får rester fra fugle-ekskrementer, svampesporer og andet skidt med, der forkorter holdbarheden og giver risiko for dårlig mave.

Og så skal du vurdere om du vil filtrere din most, så den bliver mere klar og om du vil varmebehandle din most, for at øge holdbarheden. Jeg har valgt at filtrere igennem et saftklæde, varme min most op til kogepunktet, og tilsætte Atamon, samt hælde det på skoldede flasker mens det er over 80 grader varmt. Hvis du vælger at bruge Atamon, skal du være opmærksom på, at Atamon mister sin virkning når det kommer op på 100 grader, så du er nød til at lade temperaturen falde lidt, inden du tilsætter Atamon, også hvis du tilsætter Atamon til vandet du skolder flaskerne med.

Sådan laver du filtreret most med saftcentrifuge, uden at fjerne skræl og æblehus:

  • Vask hver eneste æble med langsomt rindende vand – jeg mener VASKE, ikke bare skylle: Gnid hele æblet, og være især opmærksom på hulningen hvor stilken sidder. Brug gerne dine (rene) negle til at skrabe eventuelle mærker og pletter af – det kan også åbenbare skjulte ormehuller. Brug øjnene godt, og smid æbler med råd eller orm væk.  Brug ikke tid på at fjerne stilken, det kan gøres langt nemmere om lidt.
  • Skær friske stødmærker væk og skær æblerne midt over, start ved stilken og ned mod blomsten. Skær ned over hvor der eventuelt er noget mistænkeligt, så du kan se hvad det er. Tjek kernehuset for mug. Træk stilken af, det er supernemt når du trækker ned mod midten af æblet, og langt langt nemmere end at dreje eller trække stilken af før du skærer æblet igennem. Store æbler skal deles i fire dele, for at kunne glide ned i tragten, det finder du hurtigt ud af 🙂
  • Læg de overskårne æbler i en skål med frisk vand. Gør ca. 10-12 æbler klar på denne måde.
  • Pres et halvt til to halve æbler ad gangen. Hvis maskinen begynder at larme eller flytte sig, skal du stoppe den øjeblikkelig, slå strømmen fra, åbne den og fjerne pulpen (pulpen er den tørre æblemasse).
  • Når du har fyldt en hel kande af dén der følger med op med most, lader du den stå, mens du renser maskinen for pulp, både fra pulpbeholderen og fra skæret. Skyld skæret. Tag gerne skæret op, mens du gør resten, så maskinen kan slippe af med varmen. Hvis du bruger maskinen for længe, risikerer du, at den går ud eller ligefrem brænder sammen. Gør en ny portion æbler klar, mens mosten står og falder til ro i kanden. Når du er klar til en ny omgang, hælder du mosten op i saftklædet over en stor gryde, så det kan løbe igennem mens du presser en ny portion æbler. De nye saftcentrifuger har kander der skiller den klare most fra skummen der dannes under presningen; det er derfor du skal lade mosten stå og falde til ro, så du får mest muligt most uden skum med over i saftklædet. Skummet kommer du i en skål.
  • Du vil opleve, at mosten har svært ved at løbe igennem saftklædet, fordi der lægger sig æblepartikler i bunden og på siderne. Det kan du fjerne ved at skrabe en spiseske oppe fra og ned mod bunden af klædet, og hælde partiklerne ned i skålen med skum – der kommer jo lidt most med, og det skal da ikke gå til spilde. Du kan eventuelt skylde klædet en gang eller to.
  • Når du har presset alle æbler uden at brænde maskinen af, hælder du mosten fra skålen med skummet – mosten ligger under skummet – over i saftklædet, så du får dén del med også, og gør klar til at skolde flasker eller også rengør du maskinen mens den sidste most løber igennem. Hjælp evt. med spiseskeen.
  • Varm mosten op så den akkurat småkoger – eller aller bedst; brug et termometer og stop opvarmningen når mosten er 90 gr. C i midten, så ændrer den ikke farve og beholder mere af sin naturlige sødme. Smag på den, for den ændrer sødme, bliver mere sur, når den koges. Jeg tilsætter 1 dl. sukker pr. liter hvis jeg kan drikke mosten, men synes den er for sur, og 1½ dl pr. liter hvis jeg synes den er udrikkelig 🙂 Hvis du tilsætter sukker, er din most rent faktisk slet ikke most længere, men saft…Pyt, jeg kalder det nu stadig most, sukker tilsat eller ej 🙂 Kan du holder temperaturen på 90 grader, så behøver du sandsynligvis slet ikke sukker!
  • Når mosten lige akkurat koger (eller er 90 gr C), tager du den af blusset og lader den køle af et par minutter. Tilsæt så Atamon efter vejledningen på flasken. Er du fyldt 45, skal du nok have dine læsebriller på – det er MEGET små bogstaver der står på flasken 🙂 Du skal bruge ½ teske for hver liter saft/most.

Så er der bare tilbage at hælde mosten på de skoldede flasker. Vær opmærksom på, at flaskerne kan springe både når du skolder dem, og når du hælder mosten ned i dem. Jeg lader altid mine flasker stå med varmt vand fra hanen inden jeg skolder dem, og skolder dem kort før mosten er varmet nok op – på dén måde har jeg pr. dags dato undgået sprængte flasker.

Hvis du har lyst til at eksperimentere, kan du lave stofposer – poser du syr af gaze – med krydderier i, og lade dem varme med, tilsætte vanilie, kamillete eller hvad du har lyst til.

Den most jeg har lavet, er så kraftig at mine børn HELT AF SIG SELV (!) tilsætter vand før de drikker den 🙂 – det samme gør jeg.

Forøvrigt har jeg lavet most af æbler fra ét æbletræ ad gangen, så vi kan sammenligne æblerne fra de forskellige træer –  og har selvfølgelig skrevet hvilket træ mosten kommer fra på flasken.

På billedet øverst ses 6 flasker med tre forskellige farver – fra tre forskellige træer. Det ses måske ikke så godt, men der ER synlig forskel på farven mellem dem der umiddelbart ser ens ud 🙂

Held og lykke med dit mosteri!

Uopnåelige æbler

Uopnåelige æbler

 Der er stadig voldsomt mange æbler tilbage på mine æbletræer. Godt vores græs under træerne er så langt – så er der stadig håb for flere æbler til most når de falder ned og ikke bliver smadret mod jorden 🙂

 

Æblemost med saftcentrifuge

Det virkede! Beskæring af æbletræ

Det virkede! Beskæring af æbletræ

Sidste sommer, gav vores lille æbletræ tre sølle æbler, mens der fire andre store træer, bugnede af frugt. Jeg tænkte, det egentlig bare var et dårligt træ, men da jeg i foråret tilfældigt så et haveprogram, hvor en havekyndig viste hvordan man beskærer æbletræer, gjorde jeg forsøget med beskæringen så snart jeg fik muligheden, i håb om, at det ville betyde flere æbler i den sidste ende.

Og det lykkedes!

Fidusen er, at fjerne alle grene der stikker lodret eller næsten lodret op, og beholde alle vandrette eller nedadgående grene. Jeg syntes godt nok jeg var hård ved det lille træ, fjernede en frygtelig masse grene, og troede ærlig talt ikke at de grene der var tilbage, ville kunne bære frugt.

Men nu har jeg lige plukket en Rema-1000-bærepose fuld æbler og af dem lavet 3 1/4 liter æblemost 🙂

Som det ses af billedet herunder, så er der en del grene igen, som jeg naturligvis vil fjerne til foråret.

Lille æbletræ, beskåret i foråret

Saften blev smuk gylden, middelsød med karakteristisk æblesmag.

Simpelt og nemt højbed for dummies og andet godtfolk

Simpelt og nemt højbed for dummies og andet godtfolk

Behøver dit højbed ikke være noget der er taget ud af Bo Bedre eller XL-byg’s professionelle sider, så kan du meget hurtigt lave et selv. Højbedet hér er placeret direkte på jorden hvor det skal stå.

Jeg var så heldig, at bredden på stedet hvor jeg ville have mit krydderurte-højbed, passede præcis til dé brædder jeg havde liggende, så der var intet spildtræ i forhold til brædderne. Lægterne er rester fra da jeg satte Skagens hegn op med hjælp af min ældste søn og hans kæreste.

Jeg kan li’ at højbede er høje, så jeg valgte at mit skulle være 40 cm højt, men vil du hellere have et højbed der er et brædt eller to lavere, så sparer du selvfølgelig både tid og penge.

Her er hvad du skal bruge for at smække et simpelt og nemt højbed på 150 x 60 x 40 cm sammen:

  • 8 ru trykimprægnerede forskalningsbrædder i størrelse 10 x 210 – de er billigere end de høvlede og personligt kan jeg bedre li’ det ru look. Du kan få dem i præcis dén størrelse i f.eks. Jem og fix.
  • 64 søm (+ et par stykker mere til eventuelle fejlslag o.l.) –  jeg brugte varmeforzinkede firkantede 2,2 x 45 mm som jeg havde liggende fra et tidligere højbedsprojekt.
  • Trykimprægnerede lægter der kan saves ud til 4 x 40 cm – omkring 5 x 7 cm i bredde, eller hvad du nu har eller vil købe.
  • En tung hammer – så skal der kun mellem 5 og 8 slag til hvert søm
  • En sav – jeg brugte en stiksav, vær opmærksom på hvor dybt den kan save hvis du bruger det samme.
  • En blyant – sæt den over øret, så ved du hvor den er når du ikke bruger den  😉
  • Et målebånd – det bedste er sådan et der kan trækkes ud og som har et knæk i starten, så det kan sidde fast af sig selv for enden af et brædt der skal måles.
  • Et stabilt bord – jeg brugte havebordet
  • Evt. forlængerledning
  • Evt. noget tungt hvis du er alene – jeg brugte min parasolfod. Du kan også bruge en skruetvinge, men det er ski for besværligt.
  • Evt. ukrudts-dug – så ukrudt på stedet hvor du placerer den, ikke får mulighed for at spirre. Risikoen falder med højden af højbedet.
  • Evt. pincet – hvis du ikke kan presse splinterne ud. Jeg smed handskerne, der ER nemmere med bare hænder.
  • Noget at drikke – beskyt det mod træstøv og eventuelle insekter 🙂

Start med lægterne: Mål 40 cm ud ved hver kant på en ene side, og slå en lige streg. Læg den længste del på bordet, med den korteste del ud over bordet, med stregen så tæt på bordkantet som muligt. Læg noget tungt over dét på bordet, hvis du ikke har en hjælper – jeg brugte min parasolfod, eller spænd det fast med en skruetvinge. Hold godt fast i lægten på bordet. Sav igennem ved at følge den streg du har lavet. Bruger du stiksav, så brug en rimelig høj hastighed og vær opmærksom på at du både skal trykke lægten ned mod bordet og stiksaven ned mod lægten. Trykker du ikke stiksaven ordentligt, kan du ikke styre den og det larmer gevaldigt. Bruger du en almindelig sav, så vær forsigtig når du er næsten igennem, da træet let kan flække. Det ER nemmere med en stiksav 🙂

Så er det brædderne:  Mål 150 cm ud og ellers samme fremgangsmåde som ved lægterne.

Stykkerne med længden 150 cm er formentlig alle sammen lige lange, men 60 cm-stykkerne kan være lidt forskellige, så sæt dem alle op på højkant mod hinanden for at sammenligne. Find et brædt der passer bedst, og mål de andre brædder med dette, hvis altså der er forskel, slå streger og sav efter samme fremgangsmåde som ved lægterne.

Så skal det hele samles: Har du lægter der ikke er kvadratiske, skal du bruge den bredeste side til de længste brædder. Læg to lægter op på bordet med den smalleste side opad, og placér 4 brædder á 60 cm fra yderkanten af den ene lægte til yderkanten af den anden lægte.Obs: En klassisk fejl er, at folk ikke tænker på at de har med et levende materiale at gøre, og træet har åre der ændrer sig når det tørrer i vind og vejr. Derfor skal du kikke på årene via enden af brædderne, og lægge alle brædder med årene som et omvendt U nedad. (Med fagord siger man, at marvsiden skal vende ud mod vejrliget, fordi marvsiden tørrer langtsommere end splintsiden). Årene skal altså bue opad (bue udad når højbedet står færdigt), ellers risikerer du efter et år eller to, at stå med nogle brædder der buer og skriger som dém i Gori-reklamerne. Hvis årene buer nedad som et omvendt U, vil kanterne forsøge at bue nedad, men det kan de ikke da de jo er presset ned mod lægten 🙂  Du kan læse mere om dette vigtige punkt og se en tegning der viser det hér.

Nu kommer så det sværeste, selv om det nærmest blot er en interessant udfordring; du skal have alle brædder til at flugte med kanterne på begge lægter. Se billederne af det færdige resultat, hvordan højbedet er samlet. Start i venstre side. Læg det øverste brædt på, så øverste højre hjørne flugter med den øverste del af lægten (vandret) og enden af brættet med den lodrette kant på lægten. Når du synes det passer, holder du godt fast og slår et søm i.

Obs: Der skal søm i fra begge sider af lægten, så det er vigtigt, at du ikke slår sømmene på gavlene i med samme afstand til kanterne, som du slår dem i på de lange sider – ellers banker du sømmene ind i hinanden med flækket træ som muligt resultat. Se billederne af hvordan jeg har placeret sømmene.

   Nb) Hjørnerne ser her ud til at være vind-skæve – og det ser ud som om brædderne bliver lavere og lavere; det er pga. vinklen jeg har fotograferet dem i…

Hvis du vil gøre lidt ekstra ud af det, kan du slå en streg (læs om udtrykket “slå en streg” hér) og slå sømmene i på lige linje – det gad jeg ikke selv, så jeg kan acceptere at mine søm ikke sidder helt præcis over hinanden 🙂

Nu placerer du resten af brædderne på de to lægter igen, så du er sikker på, at du laver en vinkel-ret gavl, d.v.s. får alle brædder til at flugte med yderste kant af hver lægte, og presser brædderne op mod hinanden. Hvis der er en smule lægte til overs nederst, gør det ikke noget, du skal bare sørge for, at øverste brædt flugter med toppene af lægterne og presse de andre brædder op mod dette. Når du synes du har fundet ud af hvordan de skal ligge, slår du et søm i øverste brædt i højre side, så du har styr på den side også, men ikke flere, du skal kunne flytte siden. Husk at drikke 🙂

Slå så alle brædderne på plads i venstre side, men kun det øverste søm i hver, og gør det samme i højre. Nu skulle din gavl gerne være både vinkelret og stabil, så nu slår du de andre søm i og gør det selvfølgelig til en konkurrence mod dig selv om, hvor få slag du skal bruge på at slå de sidste søm i 🙂

Samme fremgangmåde med den anden gavl. Husk at drikke 🙂

Nu skal du så samle gavlene med de lange brædder: Stil gavlene på jorden eller bedre; fliserne, så du kan placere 4 brædder på den ene side. Vær opmærksom på, hvilken gavl du synes er pænest hvis det kun er den ene man kommer til at se, og find de fire brædder der er pænest til den side man oftest vil se. Fremgangmåden hér er sådan set den samme som med gavlene, du skal blot passe mere på din ryg 😉

Når du skal til den sidste side, så er du så selvsikker, at du skal passe på fingrene 🙂

Hvis du ikke har drukket FOR meget af noget med procenter i, så skulle du gerne stå med et stabilt & vinkelret højbed nu  🙂 og så er der bare tilbage at placere højbedet hvor du vil have det til at stå, lægge ukrudts-dug i bunden, fylde op med jord (360 liter!) – og rydde op 🙂

Hvis du synes kanter og toppe af lægter er blevet en smule skæve, kan du slibe dem pæne med grov sandpapir, f.eks. korn 80 eller 100. Læs eventuelt om de forskellige kornstørrelser hér.

Go’ arbejdslyst!

Ps) Jeg har noget “børnehave-hegn”, som jeg forestiller mig, at jeg lægger oven på jorden, så kattene ikke ødelægger bedet – det har tilpas store masker til, at der kan gro urter op igennem – måske også en idé… 🙂

Skittles kage – “Gudekagen”

Skittles kage – “Gudekagen”

Min yngste søn fik den geniale idé, at han ville bage en Skittles kage til sin klasse – altså en kage med indbagte “Skittles”. Hvad er så Skittles? Det er – hvis man spørger mine tre børn – Gude-slikket!

For mor hér, er de alt for stærke og alt for søde – og så tror jeg ikke at hverken farvestoffer og smagsstoffer er super sunde. Men…når man kører til Tyskland for at handle hundemad, så skal ungerne da ha’ lov til at købe Skittles, ja de skal da 🙂 Ved du ikke hvad Skittles er, så klik hér: Hvad er Skittles?

Min søn ville ha’ den skulle være perfekt, kagen – og det blev den! Men vi måtte kaste os ud i både hypotese (hvad tror vi der sker hvis vi gør sådan og sådan) og eksperiment (efterprøvelse af hypotesen, uden på forhånd at kende svaret). Jeg var klar over problematikken med at blande små tunge pastiller sammen med let og luftig dej, så noget måtte gøres for at holde pastillerne oppe i kagen og ikke alle sammen i bunden. Her er resultatet:

Hvad du skal bruge for at bage en Skittles-kage til hele klassen (stor ovn-bradepande):

  • 12 æg
  • 900 g sukker
  • 750 g hvedemel
  • 9 tsk. bagepulver
  • 3 tsk. vanilliesukker
  • 4 dl mælk
  • 100 g smør eller margarine
  • 3 pakker Skittles á 165 g (f.eks. ruller fra Fleggaard) – ialt ca. 500
  • flormelis + varmt vand

Smør bradepanden med margarine, bund og sider. Sæt ovnen på 200 gr (180 gr hvis det er varmluft).

Pisk æg og sukker luftig og lys. Bland mel, bagepulver og vanilliesukker sammen i en skål, og vend det så i æggemassen igennem en sigte. Smelt smør/margarine i en gryde, tag den af så snart den er smeltet og hæld mælken i. Vend mælk/smør-blandingen i dejen. Vi bruger et stort lerfad til dejen.

Vend den ene pakke Skittles i dejen (altså 1/3 af alle dine Skittles). Hæld dejen i bradepanden og stil straks i den varme ovn, midterste rille.

Nu kommer det meget vigtige – og fortæl ikke din kage ekspert af en bedstemor dette, hun vil dåne over det der kommer nu:

Efter 10 min. i ovnen, tager du bradepanden ud, og hakker den sprøde overflade i kvadrater a ca. 4×4 cm med en spiseske, og vender så hver kvadrat så dé Skittles der er sunket ned til bunden, bliver løftet op i dejen.

Så tager du pakke nr. 2 – altså endnu 1/3 af dine Skittles – og drysser dem ud over kagen, eller allerbedst; lægger dem ud, så de ligger med den største flade på dejen, så de kun lige synker ned.

Bag yderligere ca. 10-15 min, eller til overfladen er brun, men ikke brændt. Tjek om dejen er bagt med en strikkepind eller gaffel – der er jo en hel del rå æg i.

Varm ca. 1/2 dl vand – f.eks. i en kop i micro’en – og lav glasur med flormelis. Kagen må ikke være brændvarm, men heller ikke kold når du smører glasuren ud.

Drys eller læg den sidste 1/3 Skittles ud over kagen – tryk evt. dé der ikke rigtig sidder fast.

Dæk kagen med witavrap (“film”) til når den skal bruges.

Gude-skøn, ekstrem sød – pas på tænderne! 🙂