RSS Feed

Maritime udtryk – og andre udtryk kun få kender oprindelse til

Maritime udtryk – og andre udtryk kun få kender oprindelse til

“Slå en streg”

Et udtryk mange forbinder med at tisse, nok mest mænd der lige vil “slå en streg” – eller når man tegner en lige streg med hurtig hånd. Men faktisk er sætningen et efterhånden glemt maritimt udtryk for at finde en kurs i et søkort. Det er nemlig sådan, at kompasset – eller rettere – kompasrosen, er opdelt i streger (læs om kompasrosen hér). Hver streg repræsenterer 11,25 grad. Da man jo ikke havde digitale kompasser da man brugte udtrykket, havde det ingen mening at tale om kompasgrader mindre end 11,25 da man ikke kunne regne med finere grader end denne.

Når kaptajnen, eller navigatøren, skulle finde en kurs, brugte han udtrykket, at han gik ned for at slå en streg.

Sømændene, der jo ikke havde så meget andet at more sig over, end de opstyltede officerer, sagde så at de gik ud for at slå en streg, når de skulle lade vandet ud over rælingen – til stor morskab for de andre sømænd. Jeg kan sagtens se for mig, hvordan sømanden har løftet hagen, ranket ryggen, vendt mundvigene nedad, løftet øjenbrynene og mens han med stiv gang er gået for sig selv har meddelt, at han skulle slå en streg 😀  Åh ja, de har moret sig kosteligt 🙂

“At trække torsk i land”

At trække torsk i land, betyder “at snorke højlydt”. Dette er IKKE et maritimt udtryk, men har med det maritime at gøre alligevel. For dengang – for flere hundrede år siden – var der to store erhverv; landbruget og fiskeriet. Og skulle man gøre grin med nogen, skulle det selvfølgelig være med “de andre”. Når landmanden snorkede, kunne hans kone eller børn drille ham med, at han trak torsk i land – for at drille ham med hans eget erhverv var nærved en dødssynd, da landmandarbejdet var hårdt og til tider fattigt.

Landmanden mente ikke at fiskerens arbejde var hårdt, han skulle jo bare sidde og trække torsk i land – til trods for, at fiskeriet var både hårdt og farligt. Mangen en kvinde er blevet enke efter hendes fiskermand er druknet.

På den anden side, så syntes fiskerne at landmanden havde det nemt, for han kunne jo sove hele natten uden at blive vækket. Det var nemlig sådan, at fiskerene jo også var på havet om natten, så de måtte alle deltage i vagterne, hvilket betød, at de kun sjældent fik en hel nats søvn. Derfor fandt fiskerne på udtrykket “et bondehal” – som betyder “en uafbrudt søvn”, fordi bonden jo kunne få sådanne eftertragtede søvne. Fiskerne blev konstant vækket af vagten der slog “glas” – den maritime betegnelse for en halv time. Du kan læse om “glas” hér. Det er dog kun få sejlere der kender udtrykket “Bondehal” i dag. Du kan læse om bondehal hér.

“Klunker”

Et elsket udtryk i skolernes overbygning. Som de fleste ved, betyder klunker  “mandens tekstikler – pung”. Men faktisk har ordet oprindelig intet med denne kropsdel at gøre. Klunker var kvaster som var moderne sidst i 1800-tallet. Som oftest hang disse kvaster sammen to og to – og…ja, så er der ikke langt fra at kalde mandens tekstikler for klunker 🙂 Du kan læse om klunketiden hér.

“Knæk og bræk”

Bruges af både lystfiskere og jægere i betydningen “held og lykke”, men hvor det giver mening for jægeren, giver det ingen mening for fiskeren. Knæk og bræk hentyder nemlig til, at “knække” bøssen – altså jagtgeværet, og at “brække” dyret – altså at brække nakken på det anskudte vildt.

Reklamer

2 responses »

  1. øhh man brækker altså ikke nakken på et rådyr. når der henvises til at dyret brækkes er det når man skærer bugen op og fjerner indvoldene.

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: